tirsdag den 9. august 2011

Udflugtstur til Vestfyn

Vi mødtes ved Restaurant Karoline i Middelfart i øsende regnvejr. Det kunne ikke tage humøret fra de 11 kvinder og 3 mænd. De 3 mænd var ”He man” Leif, ”Søde blinkende øje” Tage og Villy ”Himmelhunden”. Vi var hele flokken hjemme hos Leif til morgenkaffe, og i det hyggelige selskab blev der udvekslet mange meninger. I strålende regnvejr kørte vi til Gamborg, Føns, Tybrind Overgaard, Vedelsborg og Assens. Vi var også ude at se lidt til vandet. Ved Helnæs Fyr blev toilettet flittigt benyttet, medens svalerne fornøjet fyldte deres maver med insekter, og regnen styrtede ned og vandede både os og naturen. Vi fik smørrebrød på Helnæs Kro og væsken var vand, øl, sodavand og en tre stykker købte Birtes yndlingsdrink. På hjemvejen var vi inde at handle i en gårdbutik, og et andet sted købte vi is. Dejlig tur, trods regnen.
Kærlig hilsen Conny Braüner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar